Quick Access
Indkøbskurven er tom

Din indkøbskurv er tom

Meld dig ind nu og støt dit træningscenter
15/06/2020

gym reception

Landets fitnesscentre har som så mange andre været hårdt ramte under corona-nedlukningen. Nu står de omsider over for at kunne invitere medlemmerne tilbage indenfor. Men bekymringen slutter ikke her.

Sædvanligvis står træningscentrene over for en stille periode på grund af årstiden. Sommeren plejer at være en tid på året, hvor træningscentrene kan mærke, at medlemmerne prioriterer andre aktiviteter frem for indendørs træning. Det kan få konsekvenser for landets træningscentre, hvis det samme gør sig gældende i år.

Ingen nye indmeldelser under Corona-nedlukning rammer centrene økonomisk

Under Corona-nedlukningen er der medlemmer, der har meldt sig ud eller sat deres medlemskab i bero. Oveni er der ikke kommet nye medlemmer til i den periode, og det kan blive kritisk, hvis medlemmerne tilmed så venter til efter sommer med at melde sig ind igen, når størstedelen af omsætningen, for de fleste centres vedkommende, kommer fra medlemskontingenter.


"Det har en kæmpe betydning for os, at folk melder sig ind nu i stedet for efter sommerferien. Ligesom de lokale butikker har vi også brug for at folk kommer og støtter os. [...] Opbakningen fra vores medlemmer [red.] har været uvurderlig, men vi mangler stadig de nye medlemmer, som jeg havde forventet var kommet i marts og april."

- Casper Sohn, Funktionel Gym

Træningscentrene er klar til at tage imod medlemmer

Mange af landets træningscentre kan også konstatere, at de har været mere end klar til at åbne længe, når det kommer til at overholde det retningslinjer, der er udstukket af sundhedsmyndighederne. Det er tydeligt, når man følger forskellige opslag på sociale medier, at det lægger centrene meget på sinde, at byde medlemmerne inden for i et trygt og sikkert miljø - hvor der selvfølgelig stadig lægges vægt på, at man som medlem sørger for at blive hjemme, hvis man oplever symptomer.


"Med de nye retningslinjer, kan vi konstatere, at alt det vi har gjort de sidste 6 år, er nøjagtig det samme vi skal gøre nu. Vi har desuden [red.] grundigt rengjort hele centeret, sat endnu flere desinfektion sprayflasker frem, lavet nogle flere skærmopslag om at følge myndighedernes retningslinjer."

- Anders Pedersen, Rødby Motion


Derfor appellerer vi til, at du som medlem ikke venter til efter sommerferien med at genaktivere det medlemskab, du satte i bero, eller venter med at melde dig ind, hvis du går med tanker om at komme i gang med at træne. Det kan have stor betydning for dit lokale center, om du melder dig ind allerede nu og dermed støtter centret økonomisk. Ellers kan der være en risiko for, at der slet ikke er et center at vende tilbage til efter sommer.


Så lad os hjælpe hinanden og de lokale forretninger igennem Corona-følgerne. Rigtig god træning og sommer.

 
 
 
 
 

Kontakt

Fitness Engros A/S

Snedkervej 4-6

2630 Taastrup

Tlf.: (+45) 56 14 15 44

E-mail: info@fitnessengros.dk