Quick Access
Indkøbskurven er tom

Din indkøbskurv er tom

da da da

Tlf.: 5614 1544

Reservedelskoordinater, teknisk support

Fitness Engros A/S

Fitness Engros A/S søger en energisk og pligtopfyldende reservedelskoordinator til fast ansættelse i en fuldtidsstilling. Det er en forudsætning, at du er meget rutineret bruger af IT-systemer. Er du rutineret bruger af C5 eller Navision, er det en klar fordel.

Den daglige kommunikation med leverandører foregår primært på dansk og på engelsk. Som vores nye reservedelskoordinator skal du i tæt samarbejde med servicechefen og servicekoordinatoren sikre, at alle arbejdsgange og processer m.h.t. fremskaffelse og disponering af reservedele optimeres.

Du rapporterer til servicechef Michael Faber.

Arbejdsopgaver

  • Du er ansvarlig for indkøb af reservedele fra leverandører i ind- og udland.
  • Du skal vedligeholde vores reservedelslager i Taastrup og sikre, at det altid er opdateret.
  • Du skal planlægge og styre servicebilernes beholdning af reservedele.
  • Du skal supportere 10 kørende serviceteknikere i Danmark, Norge og Sverige.
  • Du skal have teknisk flair og kunne bistå de kørende serviceteknikere.
  • Du er en del af et travlt team på tre medarbejdere, der styrer såvel lager- som serviceopgaver.

Kvalifikationer

  • Relevant baggrund og solid erfaring fra tilsvarende arbejdsområde eller lageruddannelse.
  • Erfaring med import af varer fra lande som USA og Kina er en fordel.
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Kommunikerer sikkert og professionelt på dansk og på engelsk – i skrift og i tale.
  • Fuldt fortrolig med - og meget rutineret i - såvel Officepakken og som i ERP-systemet C5 (eller Navision).
  • Meget serviceminded og fleksibel.
  • Struktureret og med god ordenssans.
  • Veludviklet forretningsforståelse og kundefokus.

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig et fast job i en innovativ virksomhed, som er i stærk vækst. Vi er en succesfuld arbejdsplads, hvor strukturen er flad og der er højt til loftet. Vor virksomhed er meget dynamisk og fleksibel. Arbejdet er særdeles varieret og vi giver dig naturligvis den nødvendige oplæring i vore produkter og systemer. Vi tilbyder en løn efter kvalifikationer, frokostordning og pensionsordning.

Tiltrædelse hurtigst muligt. Kun skriftlig henvendelse om dette job. Ansøgning fremsendes så hurtigt som muligt og senest den 15. maj 2017 til Bjarne Bo Jørgensen på adressen: job@fitnessengros.dk

Fitness Engros A/S er én af de førende grossister og er leverandør af fabriksnyt, fabriksrenoveret (CPO) og brugt fitnessudstyr. Vi sælger kun professionelt udstyr fra ledende fitnessfabrikker i hele verden. Vi har i de seneste år oplevet en stærk vækst og er i 2013 flyttet til nye, større og moderne faciliteter i Taastrup (Storkøbenhavn). Vi leverer og monterer mange nye fitnesscentre i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Polen. Vores kundekreds omfatter bl.a. kommercielle fitnesskæder, foreningsfitness, mindre fitnesscentre, virksomhedsfitness, hotelfitness, offentlige sportshaller, fysioterapeuter, hospitaler og genoptræningscentre m.m.

Find os på
Kontakt

Fitness Engros A/S

Snedkervej 4-6

2630 Taastrup

Tlf.: (+45) 56 14 15 44

E-mail: info@fitnessengros.dk

Nyhedsbrev